Linjefags Dokument
Linjefagsvejleder
FS: Frank Støvelbæk
- Alle refleksioner om brug i praksis er set ud fra egen praksis med
udviklingshæmmede brugere.
- Refleksions områderne markeret med 1,2 vil være områderne der bliver
berørt i begrebsredegørelsen.
Mandag d.27. februar: Intro til
Medieværksted.
Der blev
gennemgået Medieleg og læring og nogle af begreberne der følger med som,
æstetik og digital dannelse.
Efter fik vi
en lille opgave som gik ud på at vi i grupper skulle tage et billede et
hemmeligt sted og derefter rive/klippe det i stykker og give det til en anden
gruppe som så skulle gætte hvor på skolen billedet var taget.
Vi fik opgaven at oprette en weblog,
som pga. nogle fejl på hjemmesiden ikke kunne lade sig gøre. Webloggen skulle
så laves hjemme.
Brug i egen praksis:
Da jeg har med
udviklingshæmmede i alderen 8-10 ville jeg kunne se mig selv bruge den første
af de opgaver vi fik på dagen. Den første opgave er forholdsvis nem at formidle
videre og da brugene selv har prøvet at bruge et kamera mener jeg ikke de ville
de store problemer med den opgave.
Der imod den anden opgave med
en weblog er brugerne lige en tand for små og har ikke arbejdet med computere
på den måde. Måske hvis man havde med nogle ældre brugere fra udskolingen som
har haft mere dybdearbejde med computere.
Webloggen ville være en god ide
til pædagogen der gerne vil formidle billeder ud til brugernes forældre, som på
den måde kan følge med i hvad der sker omkring brugerens hverdag på
institutionen.
Torsdag d.1. marts + Mandag d.26. marts: Fotografiet
som medie
Der blev gennemgået fotografiet som medie, i praksis såvel som i
dagligdagen og de virkemidler som fotografiet kan bruges til og selvfølgelig
teorien bag..
Virkemidlerne var f.eks. perspektiv, synsvinkel, billede-udsnit/beskæring
og komposition. Derefter blev vi delt op i små grupper og fik til opgave at
tage nogle billeder ud fra ni overskrifter.
”Magt”
”Klæder skaber
folk”
”Skønhed”
”Et særligt rum”
”Verden i farver
nu!”
”Abstrakt
komposition”
”Den lille detalje”/
”prikken over i’et”
”Hverdagsritual”
”Fri kategori”
Efter vi havde fået
noget teori blev vi sendt ud, og meningen var så at vi skulle gennem dialog i
gruppen bevidst bruge de fotografiske virkemidler og tage et billede ud fra
hver overskrift.
Vi nåede desværre
ikke alle tage alle billederne men jeg syntes alligevel at vi fik snakket
ordentligt sammen og fik taget nogle gode billeder hvor de fotografiske
virkemidler spillede ind.
Selve efterbehandlingen
af billederne og fremlæggelsen gjorde også at man fik et lidt bedre indblik i
hvordan man ikke mindst selv redigere sine billeder men også hvor nemt det er
for store virksomheder at manipulere med selv de mindste ting på deres
billeder.
Det var en sjov
opgave og samtidig kom konkurrence aspektet med til sidst som gjorde det
væsentligt mere spændende at gennemgå alle de billeder der var blevet taget af
de forskellige grupper.
Brug i egen praksis:
Igen kan jeg godt se det blive brugt til brugere i udskolingen men
desværre ikke i min egen praksis da det vil være alt for svært at forholde sig
til de forskellige virkemidler og teorien bag.
Derimod er redigeringen af billeder en ting som jeg godt kan se blive
brugt i praksis, med henblik på at pædagogerne redigere de billeder der skal ud
til brugernes forældre. F.eks. skærer unødige detaljer fra.
1)
Tirsdag d.6. marts + Mandag d.
26. + Fredag d.30.
: Video- det levende billede
Der blev ligesom i
”fotografiet som medie” sat fokus på virkemidlerne i filmisk perspektiv og
arbejdet med dramaturgi og fortælling.
Produktionen af en
videofilm starter også.
Da jeg ikke har deltaget den
første gang vi havde om ”video- det levende billede” blev jeg ”smidt” i en
gruppe. Vi var ude at finde locations og filme. Meget mere end det blev det
ikke til.
Filmen hedder ”Mit eget rum”
Brug i egen
praksis:
Jeg synes at ideen med at lave
en film sammen med brugerne i praksis er en fremragende ide. Jeg har ikke selv
arbejdet med det men ville sagtens kunne se mig selv bruge det.
Jeg tror bestemt det ville være
noget der kunne fange brugere i næsten alle aldre. De ville kunne deltage på
kryds og tværs af aldre, stuer og huse. Både historie opbygningen, den filmende
del og den redigerende del, ville være noget man kunne sætte brugerne ind i,
selvfølgelig med en hjælpende hånd ved siden. Fordi det er noget anderledes end
deres ”normale” aktiviteter i hverdagen, vil det være en spændende og
udfordrende opgave for brugerne.
Tirsdag d.10. marts: Animation + Torsdag 12/4
Refleksionsspørgsmål
til linjefagsdokument for 10/4 og 12/4 Stopmotion-baseret animation
Nedestående er
refleksionsspørgsmål, som I kan vælge at anvende til del 1 af
linjefagsdokumentet, hvor I skal reflektere over de enkelte undervisningsgange.
Som nævnt i
undervisningen arbejder jeg – som flere af mine kolleger - på en
lektoransøgning, hvilket medfører, at jeg skal dokumentere og reflektere over
tilrettelæggelse og gennemførelsen af min undervisning. Derfor får I disse ark
som gerne skulle slå to fluer med et smæk:
1.
I får hjælp til at få reflekteret
over undervisningen og jeres udbytte af den. Forhåbentligt vil I også opleve,
at I lærer noget ved at arbejde med arkene. Og I kan putte det direkte ind i
jeres linjefagsdokument bagefter
2.
Jeg får et materiale at
dokumentere og udvikle min undervisning yderligere ud fra
I oplægget i
undervisningen angav jeg overordnede læringsmål for at gøre det klart for jer
som studerende, hvad målet med undervisningen var og hvad jeg forventer I
opnår. Det er også disse læringsmål spørgsmålene her tager udgangspunkt i.
Læringsmål for dagen:
•
At I
får viden om og produktive færdigheder i stopmotion-baseret animation.
•
At I
får reflekteret over stopmotion-baseret animation i pædagogisk sammenhæng
Har du (skriv ja eller nej):
• Deltaget i undervisningen? Ja
• Læst dagens tekst fra
grundbogen: Kap. 5 i Lotte Nyboes Digital
dannelse? Nej
• Lavet animationsfilm i
undervisningen? Ja
• Deltaget i afsluttende
grupperefleksion og fællespræsentation? Ja
Hvad fik du ud af at læse dagens tekst fra
grundbogen: Kap. 5 i Lotte Nyboes Digital
dannelse: Havde ikke læst.
Hvad fik du ud af oplægget om animationstyper,
stopmotion-teknik og arbejdsproces som optakt til jeres egen arbejdsproces om
at animere? Jeg fik et bedre
indblik i arbejdsmetoderne omkring animation. Hvilket jeg også synes hjalp mig
lidt da vi så gik i gang med at lave animationsfilmen.
------------------------(Nedenstående spørgsmål
blev også brugt i grupperefleksionen)--------------------------------
Refleksion i forhold til produkt
·
Hvad har I i særlig grad arbejdet med i jeres film? Vi forsøgte at gøre
vores arbejde med filmen simpel pga. manglen på tid.. Ikke for mange bevægelige
dele på figurerne.
·
Hvad fungerer godt i jeres film – og hvad ville I evt. en anden gang
gøre anderledes?
o
Kom gerne ind på overvejelser vedr. fortælling, scenografi og figurer. Jeg
synes at selvom vi holdt det forholdsvis simpelt føltes figurerne stadig
levende. Det skyldes nok at fortællingen og musikken ikke var alt for seriøs og
pga. af den simple arbejdsmetode. Det spillede godt sammen alle tre dele.
o
Peg på en passage i jeres film, hvor animationen fungerer særlig godt.
Begrund hvorfor. Passagen som jeg nok
synes bedst om, er nok når musene bevæger sig ud af deres hul for at danse og
spille i bordet/stuen.
Igen er det nok
det useriøse som jeg synes har et højdepunkt her. Både musikken og figurerne er
det helt centrale i historien, da vores film skulle baseres på ordsproget ”Når
katten er ude spiller/danser musene på bordet”.
Refleksion i forhold til proces
·
Hvordan har I overordnet oplevet processen om at lave animationsfilmen?
Herunder: Er der elementer i arbejdsprocessen fra idé til film (idéfase
->storyboard ->scenografi ->optagelse -> efterbehandling) som I vil
fremhæve? (f.eks. som særligt overraskende, frustrerende, flowfyldt etc. ) Altså nu synes jeg at det hele skulle gå lidt stærkt. Og
derfor blev det også til en ”hurtigt” ide at historien skulle følge ordsproget.
Scenografien blev der brugt
noget tid på, både fordi vi skulle have størrelsesordenen på plads mht.
møblerne og musene.
Optagelserne blev der også
brugt mere tid på end vi havde regnet med. Det var pga. af de små justeringer
der skulle til for hvert billede serie der skulle tages. Også hver billedeserie
tog tid sig selv pga. hastigheden på filmen, der også skulle justeres.
·
Hvordan har det været at arbejde i gruppe om en digital produktion som
animationsfilm – og er der erfaringer fra gruppesamarbejdet, som I kan tage med
jeg ud i praksis? Det var godt at arbejde i
en gruppe så man kunne supplere hinanden, men i vores tilfælde var vi nok lidt
for mange. Vi kunne ikke alle få den sammen fornemmelse af de programmer der
blev brugt til tage billeder og redigering af filmen. Så hvis det skulle tages
ud i praksis ville jeg anbefale man satte sig i grupper af tre eller maks.
fire.
·
Kunne du forestille dig, at du selv ude i praksisfeltet kunne arbejde
med stopmotionbaseret animation - Og hvad kunne det give brugerne?
Jeg kunne klart se mig selv bruge det i praksis. Dog ikke i den nuværende
praksis jeg er i. Da de er udviklingshæmmede børn i 7-10 års alderen tror jeg
de ville miste tålmodigheden/interessen hvis der skulle opstå for mange pauser
eller problemer med programmerne. Jeg kunne dog se det blive brugt på nogle der
er lidt ældre og som har haft lidt mere erfaring med computere, bruge
stopmotion animation til at lave en film. Det ville helt sikkert give dem et
sammenhold omkring gruppen som animere og en større kompetence for brugen af
computere. Det ville også give brugerne et produkt som ville kunne vises frem
til deres forældre, og som igen vil føre til en god oplevelse.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Æstetisk
læreproces
At skabe en
animationsfilm er en proces hvor man selv udtrykker sig på baggrund af
kulturens redskaber, materialer og symboler.
Det kan – som det også gøres i "Digital dannelse" kap. 5
betegnes som en æstetisk produktion/æstetisk virksomhed. I pædagogisk sammenhæng kobles det æstetiske ikke bare med
oplevelse – men også med erkendelse, med læring. Når man udtrykker sig æstetisk
har man mulighed for at lære noget på flere niveauer f.eks.:
• om selve det at arbejde med formsproget (– f.eks. det at arbejde med animation,
at få noget til at se levende ud, at arbejde med billedekomposition, billedsproget
i fortælling, karakterer osv.)
• at man kan lære noget om sig selv gennem at udtrykke sig – man kommer
til at reflektere over sig selv og egne følelses, kunnen mv.
• at man kan blive klogere på det emne, man udtrykker sig om.
Kan du pege på noget, du synes, du fik ud
af/lærte/opdagede i animationsprocessen?
Refleksion i forhold til rammer
Som I lagde mærke
til, havde jeg som lærer defineret nogle rammer, I skulle arbejde indenfor:
·
I fik et ordsprog som igangsættende impuls for fortællingen (Min begrundelse: For at støtte idéfasen i gruppen, så I med det samme
havde et fælles udgangspunkt at arbejde videre ud fra)
·
Jeg delte grupperne (Min begrundelse er, at I
på 1. semester skal arbejde sammen på kryds og tværs på linjefagsholdet af
hensyn til et godt arbejdsmiljø generelt på holdet)
·
I kunne i gruppen frit vælge mellem/mikse de forskellige
animationsgenrer (Min begrundelse: Så I kunne arbejde
med det formsprog, I havde mest lyst til)
·
I skulle lave et storyboard (Så I fik overblik
over jeres fortælling, arbejdet med handlingens logik og for at lave en
"kontrakt" med hinanden om hvad der skulle ske i jeres film)
·
Gruppestørrelsen var 4-5 pr. gruppe, og I skulle skiftes i gruppen så
alle kom til at prøve at animere figurerne, tage billeder, efterbehandle, finde
lyd (Så alle fik hands-on på de forskellige dele af
processen)
·
Undervisningen lå over to gange – med få dages
mellemrum og med mulighed for selvstændigt at kunne arbejde videre mellem de to
undervisningsgange.
Hvordan var det for dig at arbejde under disse
rammer? Jeg synes det
var helt fint med de rammer du havde lavet for os. Jeg forstiller mig at det
måske godt kunne blive lidt for bredt et emne ellers, når man også tænker på
den tid vi havde til rådighed.
Hvilke erfaringer om rammernes betydning kan du
føre med dig ud i praksis, hvor det bliver dig der er rammesætter? Fra min egen praksis har erfaringen med at der skal være nogle rammer for
brugerne været en ”nødvendighed”. Både for at selve aktiviteten ikke skal komme
ud af kontrol men også fordi nogle af brugene ikke kan rumme for mange mennesker/brugere.
Afsluttende gruppe- og fællesrefleksion
Hvad fik du ud af at reflektere over
animationsforløbet i forhold til produkt, proces og praksis – først i gruppen
for dernæst at præsentere jeres film og se de andre
gruppers film? Det
var godt at få snakket om de dele af processen som var godt men kunne gøres
bedre. Og at præsentere filmen for de andre var også en god måde at sammenligne
filmene. Også høre hvad de andre grupper syntes var godt eller dårligt.
Målet for undervisningen var, at du skulle få
viden om og produktive færdigheder i stopmotion-baseret animation samt at du
skulle reflektere over stopmotion-baseret animation i pædagogisk sammenhæng. Synes
du, at du har opnået dette? Ja
jeg synes at det har været lærerigt, men dog med lidt kritik af tiden. Ellers
har det været en god måde at opdage andre muligheder for at kunne aktivere
brugerne.
Andre kommentarer?
2)
Fredag d.27. marts: Internet
Denne dag satte vi os i grupper
og snakkede om vores internet vaner. Der var mange forskellige tilbagemeldinger
på hvad der blevet lavet på nettet hver især.
Sport, nyheder, Facebook,
oplysninger, streaming, blogs, Youtube, musik og netbank var nogle af de ting
internettet blev brugt til. Mht.
Facebook blev der snakket om overvågning, og om ordet FOMO ”Fear of Missing
Out”.
De overordnede temaer som
nettet bliver brugt til er information, kommunikation og vidensdeling.
Vi fik set en kort film om
hvordan en netcafé i et bofællesskab der gjorde at brugerne både fik en mere
digitaliseret hverdag men også nogle digitale færdigheder som kunne bruges til
at holde kontakt med kammerater og familie.
Ud fra samme film blev der
snakket om forskellige temaer om opførsel på nettet.
·
Webetik - Takt og tone/opførsel på
nettet
·
Kildekritik - I forhold til
oplysninger, videoer osv.
·
Rettigheder - I forhold til at
blive tjekket og overvåget
·
Ulovlig adfærd - Copyright,
ulovlig download osv.
·
Markedsføring - Rettet mod
børn/unge (advergaming, viral marketing)
Brug i egen
praksis:
Internettet i praksis bliver
brugt flittigt. Det bliver brugt både på stuen og i fælles aktiviteter, så som
musik, videoer og lignende.
Det er et medie som kan bruges
i mange forskellige situationer/aktiviteter i den institutionelle hverdag. Det
kan blive brugt som en ”gulerod” for brugeren, altså en form for belønning.
Nettet kan også bruges - hvis vi (pædagogerne) ved at brugerne har haft en
lang, stressende eller meget aktiv dag i skolen - til at få brugene til at
koble af og slappe af med f.eks. videoer på Youtube.
Onsdag d.2.april: Multimedie/Digitale
spil + Mandag d.7. april
Vi skulle hen over dage lavet
et simpelt computerspil med hjælp fra programmet Mediator.
Endnu en gang, som det også var
med animation og video- det levende billede, tog det tid at finde ud af og lære
redigeringsprogrammet at kende. Og igen blev spillet simpelt og lige til, uden
for mange scener eller pages som det blev kaldt i Mediator.
Spillet går ud på at man via
cursoren (en dart pil) skal skyde en flok balloner ned som flyver rundt på en
dartskive. Rammer man ikke ballonerne hører man en hånende latter og et buh
efter femten sekunder. Rammer man ballonerne sprænger de og tre enkelt balloner
dukker så op på dartskiven. Rammer man så den næste ballon forsvinder den osv.
Vi snakkede efter, om
lighedstegnene mellem animationsfilmen som jeg er kommet ind på i indledningen.
Forskellen ligger i at spillet er mere interaktivt, dvs. at brugeren bliver
aktiveret, hvorimod i animationsfilmen forholder brugeren sig passiv og kan
ikke interagere med filmen efterfølgende.
Brug i egen
praksis:
Grundet den sværere
proces med spilproduktionen ville jeg nok ikke se mig selv kunne bringe
brugerne med ind i selve produktionen. Det skulle være et spil der blev
produceret hjemme med f.eks. billeder eller små videoer af brugerne, som blev
inkluderet i produktionen og som så kunne spilles på institutionen.
Begrebsredegørelse
Leg, æstetik og læring:
Med udgangspunkt i Video- Det levende
billede og Internet.
En tysk filosof ved
navn Alexander Gottlieb Baumgarten, (1714-1762) mente at æstetik
er erkendelsen af vores forhold til naturen, vores glæde ved det skønne,
herunder også den skønne kunst, vores moralske og intellektuelle interesse for
det område samt ikke mindst de domme, vi fælder i den forbindelse.
Begrebet æstetik
bruges også som et ord, der beskriver glæden over den måde, som fænomenerne i
vores omverden fremtræder på, deres former, farver, udtryksfuldhed, velskabthed
osv.. [1]
Som der er beskrevet i Gyldendals Encyklopædi er æstetik
noget der rører ved vores sanser og følelser og vi som individer skal gennem
vores sanser og følelser kunne forstå og tilpasse sig de indtryk man får fra
omverden. Evnen til at kunne forstå og tilpasse sig omverden vil nogle kalde
dannelse og andre en æstetisk læreproces.
I den pædagogiske praksis beskriver Malcolm Ross gennem
en model, hvordan individet udvikler den æstetiske læreproces.
Gennem legen anvender brugeren de fire midtpunkter, som
er sanser, fantasi/kreativitet, media og håndværksmæssig kunnen, de giver et
impuls som så sætter læreprocessen i gang.
Impulsen kommer altså gennem legen og sætter gang i
brugerens sanser som bliver stimuleret. I og med at sanserne bliver stimuleret
gennem nye oplevelser gør det samtidigt at brugeren efterhånden får - gennem
erfaring med den enkelte oplevelse/leg - en lyst til at udforske og videre udvikle
oplevelsen eller legen og den æstetiske læreproces er blevet til.
Det kan også illustreres gennem en anden af Malcolm Ross
modeller.
Det er ikke kun
brugeren der skal tilpasse sig legen men lige så vigtigt er det som pædagog, at
sørge for at rammerne inden for legen, gør at deltagerne engagerer sig og får
udviklet sig selv og legen. Pædagogen har en stor betydning for at brugeren får
den optimale udvikling. Når pædagogerne anvender Kommunikativ og social
rummelighed (Bent Madsen 2005) er der tale om at pædagogerne møder brugerne på
en imødekommende eller anerkendende måde og har indlevelse i brugernes intentioner
og handlinger.
En af disse lege
eller oplevelser kan være når brugeren finder sig selv på nettet. ”Men desværre
er der stadig en stor gruppe af voksne, der er så fremmedgjorte over for
mediet, at de ikke har føling med, hvad børnene og de unge foretager sig.”[2]
Her er det især
vigtigt for at pædagogen sætter nogle rammer op for brugeren pga. nettets størrelsesorden
og fordi nogle hjemmesider kan udgive sig for at have et bestemt formål, men i
virkeligheden har et andet. Men pædagogen skal samtidigt, stadig kunne
anerkende færdighederne foran computeren, så brugeren kan videre udvikle sine
færdigheder og stadig have en glæde ved at arbejde med computeren.
Et eksempel kan
være de udviklingshæmmede brug af det populære sociale medie, som Facebook, eller
af Skype, e-mails osv. som for nogle pædagoger, kan være en stor mundfuld,
fordi de har den ide om at nettet eller det at sidde foran en computer kan være
ekskluderende fra resten af brugerne.
”Ingen menneskelig
udvikling er mulig uden interaktion med andre mennesker. Mennesket er et
socialt væsen i den forstand at dets bevidsthed og handlinger er sociale, fordi
de altid forholder sig til andre mennesker” Bent Madsen ”Socialpædagogik 2005”.
Brugerne har altså
brug for et fællesskab til at udvikle sine sanser i og derfor bruger de deres
venner, familie osv. til at kunne identificere sig selv, og på den måde også
kunne udvikle deres sprog og den følelsesmæssige væren over for andre. Alt dette
er noget hvert menneske, hver dag, bevidst eller ubevidst kommer i berøring
med. Det er uundgåeligt og kaldes identitetsdannelse. Identitetsdannelsen er en
dynamisk proces, der forandres over tid. Det er en social proces med mange
forskellige deltagere og mange sociale aspekter.
Det er de samme sanser
brugeren tager fat i, når der bliver snakket om video- det levende billede. Brugerne
kan benytte videoen eller kameraet i et utal situationer.
Ifølge Lars
Henningsen[3] er
der fire punkter hvor kameraet kan indgå i brugernes leg med ”det levende
billede”.
1. Eksperimenteren
og leg med videokamera og tv. .
Brug af videokamera og tv som en slags dukketeater, og samtidigt opbygning af
scener/scenarier
2. Brug
af videodagbog. Skildring af egen dagligdag hvor både børn og voksne kan bruge
kameraet.
3. Bearbejdning
af videooptagelser. Simpel redigering.
4. Medieudtryk
med højere grad af teknisk og indholdsmæssig bearbejdning.
Disse fire punkter er kun en lille del af
de aktiviteter hvor kameraet kan indgå. Men i disse fire punkter/aktiviteter
vil brugernes sanser til fulde blive stimuleret. Som Malcolm Ross model viste
tidligere, vil de nye indtryk blive bearbejdet og udvikles til det æstetiske
indtryk osv. Den håndværksmæssig
kunnen bliver til en legende proces og gør at brugerne bliver modtagelige
overfor læring.
Også hvis man ser ”det levende
billede” fra en udviklingshæmmets synspunkt.
”De fleste udviklingshæmmede kan ikke læse og skrive, men
via TV-Glad kan udviklingshæmmede komme til orde og være i dialog med hinanden
og omverdenen. At kunne ytre sig om hverdagen og fortælle historier er
afgørende for selverkendelse og identitet”.
”Tv-mediet
befordrer en tempogevinst idet udviklingshæmmedes synlighed og tilstedeværelse
i mediebilledet skaber indblik, forståelse, tolerance og respekt for gruppens
livsvilkår og deres tydeligt formulerede ønske om at være aktivt tilstede i
kultur- og samfundslivet.
”TV-Glad arbejder
målrettet på at udviklingshæmmede kan kommunikere globalt via moderne digitale
medier(…)”
”Udviklingshæmmede
skal uddannes og kvalificeres til et aktivt samfundsliv, hvor de gør gavn med
en faglighed i dialog med omverdenen. ”
Ved godt det er en del citater, men jeg synes at alle rammer de dilemmaer
som nogle udviklingshæmmede står overfor og der kan videokameraet være til skabe en bedre forståelse af ordet udviklingshæmmet
men også en bedre forståelse for selve personen.
Personlig dannelse: En proces hvor den enkelte går fra at være et individ
blandt mange, til en person med en særlig identitet.
Eksistentiel refleksion: Det viser mennesket som et socialt væsen, der er i stand
til at forholde sig til sig selv og andre. Og kan reflektere over dets
relationer til omverden.
for børns netadfærd
Fra: Tanker fra voksne
fem perspektiver på Børnerådets undersøgelse
‘Portræt a f 4. klasse’ http://www.boerneraadet.dk/files/Brd.dk%20Filbibliotek/(H)%20Børnepanelet/BR%20Tanker%20fra%20voksne.pdf
[3] Lars Henningsen er uddannet lærer og grafiker/tegner. Er
studerende på DLH’s exam.pæd. studie i Medie - og informationskundskab. Har med
afsæt i suppleringsuddannelsen i Børne- og ungdomskultur på Aarhus Universitet
været in initiativtager og støtte i forb.m. en række projekter vdr. Børns brug
af medier.
